Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kyndelmissegudstjeneste Sørup

Dato
Søndag d. 5. februar 2023, kl. 19:00
Sted
Sørup Kirke
Medvirkende
Herluf Christensen

Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård.

Sådan begynder Blichers smukke vintersang. Og ved Kyndelmisse er der flere ting der løber sammen.

Kyndelmisse betyder lysmesse og kommer af det latinske Candelarum Missa. Ved kyndelmisse indvier den katolske kirke de lys, der skal bruges i det kommende år.

I en kristen tradition er Kyndelmisse også renselsesdag for Maria, der 40 dage efter fødslen igen måtte komme i templet. Fra Lukasevangeliet har vi fortællingen om Maria, der netop 40 dage efter Jesu fødsel tog ham med i templet.

Og endelig er der en folkelig betydning, der siger at til Kyndelmisse er man halvvejs igennem vinteren. Det skulle fejres; og så var der også den alvorlige side, at det var tid til at gøre forrådet op og se om det slog til.

Ved Kyndelmissegudstjenesten i Sørup kirke fejres midvinteren med fokus på lyset.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.