Støvring kirkes historie

Støvring Kirkes historie

Støvring kirke

Ikke på det højeste punkt, men alligevel hævet adskillige meter over den tidligere stationsby, troner kirken i Støvring.

Den 22. december 1907 blev den nybyggede kirke indviet efter de behørige forskrifter med biskoppen i spidsen fulgt af de til lejligheden hørende prominente personer inklusive sognepræsten.

To dage senere kunne kirkegængerne, med duften af nypudsede vægge i næseborene, lade julefreden sænke sig i forvisning om, at de nu havde fået en værdig afløser for den gamle kirke i Buderup.

Forfald

Da jeg i December 1903 kom til Sognet, var Kirken nylig overtaget af Menigheden og stadig i brug, men den var ret forfalden, og det var klart, at enten skulle den underkastet en hovedreparation eller afløses af en ny Kirke bygget på den anden Grund, for den laa nemlig meget afsides, langt fra næsten alle Beboere. Siden 1200-tallet havde den tjent som sognekirke. At den lå "afsides, langt fra næsten alle beboere", skyldtes den nære tilknytning til Buderupholm. I middelalderen har der sandsynligvis været en del bebyggelse mellem kirken og Hobrovej, så dens placering var derfor ikke helt ulogisk.

En kirke midt i byen - eller...

Under påvirkning af den store koncentration af nybyggere og tilflyttere ved området omkring Jernbanegade, anmodede menighedsrådet derfor i 1903 sognerådet om at kunne købe et stykke af skolelodden.

Sognerådet behandlede anmodningen første gang den 25. maj 1903 og samme efterår besluttede rådet at skænke en tønde land af skolelodden til opførelse af en ny kirke.

Dersom denne beslutning havde stået ved magt, ville Støvring i dag have haft sin kirke liggende mellem Bavnebakkeskolen og Viborgvej.

Imidlertid blev beslutningen ændret. Der var samtidig planer om at bygge en frimenighedskirke i Støvring, og det kan tænkes, at modstridende interesser forpurrede beslutningen om den nye sognekirkes placering. Var der måske stærke kræfter inden for frimenighedstanken, som ikke ønskede en konkurrent beliggende så centralt i byen, men hellere lidt mere afsides? Ejeren af jordstykket, der stødet op til skolelodden, gik efter sigende også stærkt ind for omstødelse af beslutningen, er svære at klarlægge.

Det står dog fast, at flertallet i menighedsrådet i 1905 sammen med provsten havde ændret indstilling, således at kirken ønskedes placeret, hvor den ligger nu.

Det kunne lade sig gøre fordi ejerne af Fredsgård og Kærgård (Nuværende Mosbæksallé 2 og Nu Kærvej 11) havde givet tilsagn om, at kirken kunne opføres i skellet mellem de to jordlodder.

Holder man sig til venstre, når man går op mellem stolerækkerne, skulle man der efter sigende gå på grunden, der tidligere tilhørte Fredsgård. I højre side betræder man tilsvarende Kærgårdens jord.

Prisen

Ejeren af Kærgården, Kristian Foldager, forlangte 400 kroner for salget, men Kristen Lere fra Fredsgård vist nok kun stillede som betingelse, at menighedsrådet forpligtede sig til uden regning at vedligeholde hans gravsted. Det blev imidlertid mere aktuelt, end Kristen Lere sikkert havde forestillet sig. Han døde januar 1907, 11 måneder før kirken blev indviet. Han blev således den første, der blev begravet på kirkegården, som blev indviet ved samme lejlighed af biskoppen.