Sørup kirkes historie

Sørup kirke er egentlig det, man kalder en filialkirke, og som sådan hører den under Buderup Sogn. Således har det imidlertid ikke altid været. På et tidspunkt i middelalderen har der været så stor en koncentration af bebyggelse ved området på Sørupgårds mark, at det kunne fostre en kirke. Sørup Sogn nævnes, i hvert fald 1463-64, hvor en kirke var i grundplan nogenlunde som Ellidshøj kirke, blot en lille smule større.

Forskellige sagn taler direkte imod hinanden vedrørende bygning og nedrivning af denne kirke. Et sagn beretter, at Egholm Slot ved Skørpingholmene blev bygget af sten fra kirken, og et andet fortæller det direkte modsatte, at der var det nedrevne Egholm Slot, der leverede sten til bygningen af kirken. Et står dog fast: Den ældste af de to jernbaneviadukter på Bækkedalsvej imellem Buderup og Gl. Skørping er delvist bygget af kvadersten fra den gamle Sørup kirke. Også på Sørupgård er der rester af kvaderne, hvor en del af et udhus er opført i flot tilhuggede kirkesten.

En ny kirke

Efter nogle års forhandlinger med bl.a. kirkeministeriet blev der bevilget 10.000 kroner til opførelse af Sørup kirke og en indsamling blandt beboerne gav 2200 kroner mere. Udgifterne til grunden kom man let om ved, idet en af gårdejerne kvit og frit skænkede en tdr. land jord til kirke og kirkegård. 
Kirken, der fik betegnelsen Sørup Kapel, stod færdig palmesøndag 1906, halvandet år før den nye kirke i Støvring. Den samlede regning lød på i alt 12.385,72 kr., hvoraf de 2000 en ikke blev brugt il selve byggeriet, men henlagdes til vedligeholdelse.


Af et bevaret regnskab, der er attesteret af sognepræst Plesner 1906, ses, at den største udgiftspost til byggeriet var murermester S. Jensen, der skulle have 7.940 kr. for sit arbejde. Kirkeklokken der blev støbt på De Smithske Jernstøberier i Aalborg, kostede 420 kroner.
Den fik inskriptionen:

Kalder på gammel som ung
Mest dog på sjælen træt og tung,
Syg for den evige hvile. 

Som de fleste af de danske kirker fra den romanske periode var Sørup kirke fra starten også en såkaldt kullet kirke (uden tårn). Der gik dog ikke mere end 47 år, inden der blev bygget et tårn i vesterenden i de samme røde mursten, som resten af bygningen. Ved denne lejlighed fik kirken også skænket en ny klokke, der blev skænket af Anne Marie Andersen, der var lærer ved Sørup skole. Hun forfattede et vers, der står at læse på klokken: 

Fra kirkens tårn min røst skal lyde
og Sørup-folk velkommen byde -
til fælles trøst ved livsens ord
og fællesskab om bad og bord. 

Den seneste tilbygning til kirken skete i 1995, hvor der lidt nord for kirken blev bygget et velfærdshus til bl.a. graverkontor og toilet.