Buderup Ødekirkes historie

Buderup kirke fik betegnelsen "ødekirke" i 1907, da Støvring kirke blev indviet. Støvring fik en ny kirke, fordi Buderup kirke lå for langt fra menigheden, og fordi den stærkt voksende Støvring by efterhånden havde fået brug for en større kirkegård. Forud for nedlæggelsen gik en hed debat om, hvad der skulle ske med Buderup kirke. Nogle foreslog, at kirken skulle jævnes med jorden, mens andre plæderede for, at kirken blev nedtaget og genopført på det sted, hvor Støvring kirke i dag ligger. Enden på debatten blev, at Nationalmuseet overtog kirken og bevarede den som ødekirke.
Forfald, hærværk og tyveri havde i 1940-erne efterhånden sat sine tydelige spor på kirken. I 1944 blev der derfor ryddet op i kirken, og det meste af inventaret blev fjernet. Buderup Ødekirke indeholder i dag derfor kun et muret alter og en simpel romansk døbefont, som menes at være lavet sammen med kirken.
Bygningens historie
Buderup kirke stammer fra 11-12oo-tallet, hvor kor og skib i romansk stil er opført. Den upræcise sammenføjning af kor og skib tyder på, at de to bygningsdele dog ikke er opført på samme tid. Sydindgangen, som er den gamle indgang for mænd, er bevaret, hvorimod nordindgangen, som var kvindeindgang, er forsvundet ved tilbygningen af kapellet i skibets nordvestlige side. Kapellet er formentlig opført i midten af 1500-tallet. Ved en restaurering af kirken i 1972 viste det sig, at der på kapellets nordside var spor af kalkmalerier fra omkring 1550. Kalkmalerierne  indeholdt blandt andet teksten: ?Dette er salige Ivar Løckes? Hostrve Olivia Krabb Begies?, hvilket tyder på, at kapellet er opført som gravplads for Ivar Lykke og hustru til Buderupholm. Ivar Lykke døde i 1559.
I korets nordvæg er der indsat en mindetavle af kalksten over sognepræst Dr. Petri Echoff, 1660 - 1704, og hans hustru Dorotheæ Helvicæ Ruus, 1668 - 1693. Kor og skib er hvidkalkede, men det har vist sig, at kirkens vægge indeholder flere tidlige kalkmalerier. Store dele af kirken har været dekoreret med et stort maleri i sort, okker og rødbrun. Maleriet har dækket væggen op i ca. 2,3 meters højde og er formentlig et renæssancearbejde fra sidste halvdel af 1500-tallet. Det er i dag muligt at ane maleriet flere steder i koret.
Kirkens tårn stammer fra middelalderens slutning og er den yngste af kirkens tilbygninger. På tårnets sydfacade står årstallet 1761, og på gavlene ses N.B og I.C.L. Navnetræk og årstal refererer til det år, Niels Bjørn og Ida Cathrine Lassen fra Buderupholm hovedgård blev gift.
Kirkegården og omegn.
Da Buderup kirke blev bygget, gik der en gren af Limfjorden helt op til kirken. Det var derfor muligt at sejle de norske sten, der udgjorde kirkens byggemateriale, helt op til kirken. En skrænt tæt på kirken falder i dag brat ned mod det, der udgjorde fjordbunden. Det er i dag muligt at se en endnu ikke færdighugget granitsten fra kirkens opførsel. Den er placeret i det gamle digeforløbs nordvestlige hjørne.
På kirkegården er et enkelt gravsted indhegnet med syv granitpiller, som er forbundet med lænker. Her er elektriker Milter Andersen, en af landets første elektrikere begravet. På kirkegården ses også kirkens tætte tilknytning til Buderupholm. Kirkegården indeholder bl.a. en lille sten over Pieter de Lange von Bergen til Buderupholm, død 1758, og Kanceliråd Niels bjørn til Buderupholm, død 1770.
I dag
I dag ejes kirken af Skov og Naturstyrelsen og vedligeholdes af Støvring kommune, som i sommerhalvåret udlejer den uopvarmede kirke til forskellige formål, primært af kulturel karakter. Kirkens omgivelser blev fredet i 1951 for at forhindre, at der bliver bygget eller plantet i området.
Ovenstående tekst er fra Støvring kommunes folder om kirken.